SOCIAL ANSVARLIGHED (CSR)
Vi bestræber os på at sørge for et sikkert og sundt arbejdsmiljø med lige vilkår og muligheder for alle medarbejdere. Seco ønsker at agere og blive opfattet på samme måde, uanset hvor i verden vi opererer. Vi er en virksomhed med aktiviteter i lande overalt på kloden, så vi spænder vidt både geografisk og kulturmæssigt. Derfor er det vigtigt, at vi er lydhøre over for de lokale forhold. Udvikling og fremme af gode relationer til de lokalsamfund, hvor vi bor og arbejder, er afgørende for Secos langsigtede succes.
ARBEJDSMILJØ
Alle hos Seco skal være opmærksomme på farer og potentielle risici, så de kan udføre deres arbejde på sikker vis. Vi forbedrer løbende vores sikkerhedskultur, og alle vores arbejdsmiljøaktiviteter er baseret på Secos overordnede politik for arbejdsmiljø og sikkerhed, der opstiller klare krav til hele koncernen.
MANGFOLDIGHED OG INKLUSION
Vi ser mangfoldighed og inklusion som en forudsætning for at få succes med den fortsatte globalisering af markedet, da det giver os en stærk konkurrencefordel. Den rette blanding af medarbejdere vil både berige forholdet til vores kunder og støtte vores udvikling. Vores mål er en kultur, hvor medarbejderne kan udvikle sig, så de kan nå deres fulde potentiale og tilføre værdi til Secos vækst.
TILTRÆKNING, UDVIKLING OG FASTHOLDELSE AF MEDARBEJDERE
Vores succes som højtydende organisation skyldes de fantastiske mennesker, vi har i vores teams. Vi fokuserer på og sikrer Performance Management i hele koncernen. Et af vores mål er at opbygge udviklingsplaner, der er i overensstemmelse med både medarbejdernes individuelle mål og teamets mål.
Vores fokusområder er blandt andet talentudvikling, pesonaleplanlægning, kompetencestyring og udvikling af lederevner. Vi bestræber os også på løbende at fremme en inkluderende kultur for alle medarbejdere, så de kan være en del af og bidrage til vores højtydende teams.
For at blive en foretrukken arbejdsgiver har vi udviklet forskellige initiativer, blandt andet et Global Trainee Program, hvor vores mål er at integrere deltagere fra forskellige lande i koncernens medarbejderskare.
Grundlaget for medarbejderudviklingen er praktisk træning på arbejdspladsen og sidemandsoplæring. Vores lederudviklingsprogram samler nye og fremtidige ledere fra hele verden, som gerne vil udvide deres erfaring og netværk, mens de lærer.
MENNESKERETTIGHEDER OG RIMELIGE ARBEJDSVILKÅR
Vores adfærdskodeks for hele koncernen og vores adfærdskodeks for leverandører indeholder retningslinjer for at identificere, forebygge og reducere risikoen for krænkelser af menneskerettighederne. Vi arbejder løbende på at sikre overholdelse af national lovgivning og internationalt vedtagne menneskerettighedsstandarder og -bestemmelser. Tvangsarbejde eller slavearbejde og børnearbejde er strengt forbudt. Vi støtter også børns rettigheder og retten til uddannelse gennem vores lokalsamfundsprogrammer i blandt andet Indien og Kina.
ERKLÆRING OM DEN BRITISKE LOV OM MODERNE SLAVERI
Vi tror på en mangfoldig arbejdsstyrke uden nogen form for forskelsbehandling på grund af kønsidentitet, etnicitet, national oprindelse, alder, handicap, ægteskabelig status eller andre karakteristika, der er beskyttet ved lov, og vi accepterer heller ikke nogen form for chikane eller mobning.
Alle medarbejdere har ret til, hvis de ønsker det, at blive medlem af en fagforening og være omfattet af en kollektiv overenskomst og til at arbejde på en sikker og sund arbejdsplads.